Igangværende Lektion
Kursus indhold

Et kursus i mirakler møder Enneagrammet: Lyt til din indre kærligheds-guide

Billede1Billede2

Billedet herover er fra den originale have i Findhorn, hvor jeg lige har været på retreat i Hero´s Journey (jeg starter et Hero Journey hold op i efteråret - skriv til mig hvis du vil høre mere).

På porten ind står; ”Be still and know”. Det lyser på den stemme, der bor i os alle, som guider os og allerede har al den visdom du har brug for.

I denne tid, hvor verdens almindelig måde at forstå eller planlægge kan ikke længere holde mig, må jeg læne mig ind i evighedens uendelige visdom. Lægge alt, hvad jeg troede jeg vidste, til side og lytte. Så jeg lytter. Observerer. Er vågen. Jeg følger de tegn, der lægges ud for mig.

Mens den form jeg kendte, er opløst, fødes ganske langsomt, men med en kraft, jeg knapt kan beskrive, en ny form. Venner jeg ikke har set længe, der træder tæt på. En hel stor skare af kærlighedsvæsener, åbenbares sig for mig. Tegn igennem møder med mennesker, fly jeg ikke når, fugle, insekter, blomster, skyer, havet og min sjæl taler til mig som på et nyt sprog, jeg MÅ lære. Jeg ved, at dette nye sprog kommer af sig selv, hvis jeg er opmærksom. Hvis jeg husker at være i og se verden som et stort helligt tempel fyldt med symboler som sjælen allerede forstår.

Må denne tid være en invitation til dig om at lægge mærke til dette usynlige, mystiske sprog, som tales til os hele tiden, hvis vi blot huske at lytte. Må denne tid være en invitation til ikke at have travlt med at forstå eller regne livet ud selv og i stedet stille dig sammen med universets strøm af kærlighed og sikkerhed.

Lav evt en lille bog, hvor du begynder at skrive tegn og kommunikation ned, så du husker det og på den måde træner dig i at lytte til og begynde at tale dette ekstraordinære guddommelige sprog.

I Kærlighed

Kisser

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!