Igangværende Lektion
Kursus indhold

Type 6: Øvelser & Invitation - Hvem er i din cirkel af hjælpere?

 

Invitation:

I denne uge, tuner vi sammen ind i følelsen af at være støttet. At have hænder i ryggen når vi går.

Det sted, hvor jeg er i mit liv, i en følelse af frit fald, er jeg, - ud over, hvad jeg kan udtrykke i ord, taknemmelig og på mine knæ over at opdage, hvor stor støtte jeg har omkring mig og i mig. Det havde jeg aldrig troet og måske aldrig opdaget så kraftfuldt uden at falde så hårdt. Jeg ville til enhver tid bytte mine erkendelser med mit liv med min elskede, men det valg har jeg ikke. Så, jeg lægger mærke til det lys, der flyder ind ad sprækkerne i mørket. Det og de, der støtter og holder omkring mig og i mig. Jeg opdager, hvor holdt jeg er. Må du også mærke, hvor holdt du er.

Type 6 minder os om betydningen af støtte i livet. Vi hverken kan eller skal gå alene og der er så stor støtte til rådighed for os, så vi ofte overser mens vi har travlt med at klare livet selv eller tage umulige forholdsregler for at sikre os.

ØVELSE: At være holdt og collage:

Derfor vil jeg invitere dig til at begynde at være super opmærksom, og virkeligt lægge mærke til, hvor, med hvem eller hvad du føler dig understøttet.

Det kan være; steder i naturen, særlige planter eller blomster, dyr, mennesker, engle, spirituelle væsener, afdøde elskede, mentorer, bøger, symboler, talismaner, kunstnere, magiske væsener…

Måske du kunne have lyst til at lave en collage om alt det og de, der er på dit team. Skriv ned, hiv ud af blade og magasiner, print fra din computer…og, hvis du har lyst, send den til mig, så laver jeg en collage ud af alle vores cirkler.

Brug denne tid på virkeligt at synke ind i følelsen af at være holdt. Mærk din krop, når vi er centreret i den dybe uendelige støtte og mød også dig selv kærligt, når du opdager at du har bevæget dig væk fra den.

God fornøjelse.

 

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!