Zoom møde: Om Type 5 & at holde sig modtagelig for guddommelig visdom

Alle sammen velkommen. Er der fint nok lyd? Godt. Lige sag sådan der.

Og og fungerede... Hvad for en link har I mon brugt? Fordi der var en, der skrev, at hun havde problemer med linket, og jeg kan se virker så mange, så jeg bliver lidt bekymret for, om den mail, der er sendt ud, er sendt ud med et forkert link. Har I brugt et gammelt link, mon? Med dig, Mette? Har du brugt et gammelt link? Ja, Anne Anne det og jeg, vi sidder sammen her, og vi fandt en...

Nu fører jeg mig selv, det er mig så forfærdeligt, vi fandt det gamle link. Okay, og virkede det nye link ik? Jo. Gjorde ik?

Jeg har brugt linket på Facebook siden. Det virkede, men ik linket I mailen. Det er fordi, jeg har en ny ung pige, som er begyndt at lave noget for mig, og så det ka godt være, det er det, der er gået galt. Så spørgsmålet er...

Ja, nu har jeg jo lagt det ind på Facebook-siden. Ellers så skal jeg simpelthen lige trykke... Folk går derind og kigger, hvis de ikke kan få linket til at virke. Altså det link, som jeg fandt frem til, der gik vi via Facebook. Ja. Det gjorde du også om, I ikke.

Nej, jeg... Det tror det tror jeg egentlig ikke altid. Altså, vi sidder jo sådan en dag med, at det er gået I gang godt. Nå, vi optager det jo, og så må dem der... Dem, der har fået forkert link, de må få det efterfølgende, selvom det selvfølgelig er rigtig irriterende ikke at kunne være med live. Se, ja.

Alright, fordi jeg tænker, hvis jeg skal sidde og sende mail ud til alle nu, så så så går det jo af vores tid sammen. Lad os... Jeg satser på, at folk går ind på Facebook og finder det rigtige link. Så lad os starte lad os starte med en lille meditation. Så ja, bare start med at sætte dig sætte dig godt til rette.

Og bare lige sidde et øjeblik og forbinde dig med dine ender udåndinger. Så gode, dybe, lange inderudåndinger. Først sidde et øjeblik og forbinde dig med dig selv, Med nuet.

Og prøv at forestille dig, at du ligger et... Det kunne være et smukt sted I naturen. Det kunne være I noget blødt græs eller I varm sand eller på et tæppe et smukt sted. Kan måske bare selv vælge et sted. Og bare forestille dig, at du uanset hvor du er, ligger og mærker jorden under dig.

Og du får hver udåndingen, får fornemmelsen af at synge lidt dybere ned og kunne give lidt mere slip. Du får hver udåndingen mærker endnu dybere, hvordan jorden under dig holder dig. Mærk, hvordan du, mens du ligger her, kan give dig selv et lille frikvarter, en pause I livet. Måske kan bare give dig selv lov til at komme til stede uden ideer eller forestillinger om, hvordan du eller dit liv eller noget som helst burde være, eller om du kunne ønske dig, at noget var, at du I stedet for bare giver lov til at være med dig selv. Prøv at forestille dig, at du, mens du ligger her det her smukke sted, du selv har valgt, Måske får følelsen af, at kun oplyses. At du ligesom smelter her. Skal I smelter langsomt ned I jorden eller?

Og forestil dig, at alle dine tanker, forestillinger, alt det du plejer at gøre og sige og mene, og Alle dine værdier, alt det du står for. Alting ligesom bare et øjeblik skal nok komme tilbage, men bare et øjeblik smelter. Måske du mærker, hvordan når du et øjeblik kan give lov til at lade alle tanker og forestillinger, ideer og holdninger, meninger Bare at smelte væk et øjeblik. Hvordan der måske nedenunder det er en følelse af fred. Måske en følelse af sådan en åben tomhed.

Prøv bare et øjeblik at forestille dig ikke at være nogen. Ikke at vide noget. Bare give alt alt lov til at smelte og opløse sig.

Og I den her opløsning... Prøv at lægge mærke til, hvordan dit sind reagerer på det. Bliver det urolig, eller kan du få lov at være I den fred? Hvad sker der inde I dig? Hvilke kropslige sansninger mærker du? Når alt bare får lov at bære.

Når du ikke længere har præferencer for, hvordan du eller livet skal folde sig ud. Når alting bare er, som det er. Måske det kan føles fredsfyldt og roligt og åbent. Måske som en som et rum, hvor dybere visdom kan få lov at opstå. Men det kan også være, at dit sind bliver urolig af den her invitation til opløsning. Uanset hvad du mærker eller sanser, så bare vær kærligt og nænsom til stede med det.

Og vide at din og vores opgave, vigtigste opgave, måske eneste opgave er at møde os selv med så meget nærvær og så meget kærlighed, vi overhovedet kan. Og når vi opdager, at vi ikke er nærværende, og at vi ikke møder os selv med kærlighed, så møder vi også det med nærvær og kærlighed. Og måske du også kan give dig selv lov til at mærke, hvordan I den her opløsning så oplyses også fortid og fremtid. Så der bare er nuet. Lad mig mærke et øjeblik, hvor dybt og hvor meget du kan åbne dig for nuet.

Og hvis du oplever, at du hverken har lyst til eller ro til at åbne dig for nuet, så møder du også bare det. Så alt må være her. Der er plads til alt.

Og måske uanset hvilken grad af opløsning, du mærker. Du kunne være nysgerrig på, hvad opstår munden, når alting oplyses. Hvad ved jeg om mig selv og om livet, når jeg ingenting ved? Og hvordan føles det I kroppen at vide det, jeg ikke forstår eller at mærke sandhed og klarhed. Og selvom det måske er en sandhed eller en klarhed, du ikke forstår med hovedet. Måske bare lige mærke, hvordan føles eller sanses det I kroppen at genkende visdom, som du ikke vidste, at du kendte, men som noget inden I dig genkender som sandhed, klarhed, visdom, hvordan sanses det I din krop.

Hvordan sanses eller føles det at være I verden fra et sted, hvor du ikke behøver at forstå nogle ting. Hvor al den visdom, du nogensinde skulle have brug for, allerede er tilgængelig til rådighed for dig. Og du ved alt, hvad du har brug for at vide. Nu brug lige et lille øjeblik på at mærke, hvordan hvordan det ville føles. At vide alt, hvad du har brug for at vide I det her øjeblik. Og at alt det, du har brug for at forstå eller vide hele tiden er tilgængeligt for dig.

Hvordan sanses det I din krop? I dit hjerte, I dit hoved, I hele kroppen. Ja.

Så nu skal I igen forbinde dig med dine udåndinger. Kroppen I stolen. I det rum, hvor du er. I den her cirkel, vi er samlet I. Og måske uden at miste forbindelsen indadtil Og langsomt indstille dig på at vende tilbage. Og når eller hvis nogen har lyst til at dele. Sådan Ja, sensninger efter den her lille meditation, så er I meget velkomne.

Og velkommen alle sammen. Jeg kan godt se, der er sikkert sendt et forkert link ud, som vi ikke er flere på nu. Så godt vi optager det, så så alle får mulighed for at se det. Jeg vil dobbelttjekke.

Dejligt at se jer. Hvordan var det her? Hvordan... Hvad skete der inden I jer, når jeg inviterer til at lade jer opløse?

Kunne det... Kunne I bare sådan have en følelse af at kunne det? Eller var der modstand eller uro, eller hvad oplevede I mon? Når man der har lyst til at dele. Ja, Anne Mette.

Hej, kan jeg gi sig? Hej alle sammen. Jeg oplevede et kald indeni på lige præcis det. Det er igen helt vildt synkronitet med de emner, du lagde op til I dag. Mhmm. Det er jeg taknemmelig for, fordi jeg behøver at være sammen med jer og blive holdt I lige præcis de ting.

Så det et kald på det nærvær, jeg oplevede, der opstod I mig nu. Så tak for det. Mhmm. Selv tak. Så kan du sige lidt om det nærvær? Kvaliteten af det nærvær, der opstod I dig?

Ja, det er, når tankerne og egoet ikke danser den der dans, som som de gør, når overlevelsesstrategierne slapper af. Ligesom sådan nogle strenge, som har fat I mig, som bliver tungere og tungere, når jeg taber mit nærvær. Og så mærke hvordan ligesom med en guld Saxo, jeg får klippet dem af, og så... Det kan næsten være, og så er de bare klippet af, selvom jeg kom faktisk først ik ind.

Mhmm. Det lød mig også for at lave en kop te, fordi jeg tror, jeg havde modstand ved at gå ind I det her space, fordi der er nogle ting, jeg har... Altså, som som netop har godt fat I mig lige nu. Mhmm. Så er det bare sådan skønt, når man man logger på her.

Det er også helt utroligt, det ka lade sig gøre med jer. Jeg hører din stemme. Jeg ved, I er her. Mhmm. Og så mærker jeg bare, hvordan klip klip klip klip, så er de faktisk...

For et øjeblik, så er der sådan et glimt af det der, at at det er ikke det er en er en illusion faktisk. Ja. Ja. En fin måde at beskrive det på, tak. Selv tak.

Og det er rigtigt, altså det vi bliver inviteret ind I I denne her måned særligt, altså altid jo, men særligt med type 5, det det er virkelig den der sådan... Og det er rigtigt, som du beskriver, Anne Mette, at vi står på en scene og er lidt ligesom sådan nogle majolet dukker styret af tanker og følelser, forestillinger og ideer og holdninger og værdier og alt muligt, der sådan hele tiden forstyrrer vores fred I virkeligheden, som vi tror, vi har brug for, eller egoet tror, at vi har brug for alt det. Og nogle gange... Det er også derfor, jeg spørger til det, jeg prøver ligesom at give tilladelse til at kunne være med det hele, fordi nogle gange, når vi så mærker den fred eller den tomhed, kunne man sige, Så det at blive der længe nok til at kunne mærke, at noget opstår indefra kan kræve noget mod, fordi vores ego kan blive bekymret for, hvad der sker I den tomhed eller I den fred.

Og og I den fred og tomhed er der er der jo en form for død, som egoet kan blive bange for. Noget falder fra hinanden, noget oplyses. Og jeg skal nok sige lidt mere om, hvorfor er vi bange for det, når vi alle sammen længes efter at mærke den fred. Et kursus I mirakle siger også, at det vi virkelig længes efter er at mærke fred. Så så altså hvad er det, der gør det så utrolig svært for os? Ja.

Tak. Karen, havde du en havde du en hånd op, eller var det? Ja, super uteknisk. Men faktisk også jeg kom lidt også lidt sent ind ligesom... Ikke for at lave te, men fordi det teknisk set var lidt svært for mig med det her. Nu sidder jeg med mobilen, og jeg ved ik.

Men jeg oplevede faktisk den der det sted, som er en opløsning, som som samtidig også sådan meget befriende. Ja. Fordi selvom det er en død eller en formuldning eller hvad? Altså jeg oplevede det faktisk meget sådan forbundet med med med ned I I jorden og en og en og en formuldning at at der er også 1 1 1 frihed. Jeg synes faktisk, der er sådan en 1 frihed I den lille død.

Ja. Ja, det ville jeg bare lige. Tak.

Tak, Karen. Og det er jo sandt. Der der er faktisk ret stor frihed I det, når vi tør. Ja, jeg skal nok sige lidt mere om, hvorfor er der det? Hvorfor er der frihed I det?

Er der andre, der vil sige noget, inden jeg inden jeg begynder? Fordi min min... Jeg kan sige, min plan er at sige lidt om om den rejse, vi bevæger os ind I nu. Og så har jeg nogle små refleksionøvelser til små breakout rooms. Og så er der også nogle, som har stillet spørgsmål, jeg ville svare på.

Så så inden jeg begynder at sige noget mere om den her rejse, er der nogen, der har noget, I har... I gerne vil dele I forhold til Jeg tillader mig lige at kigge sig at sige, at det jeg blev mødt med, da jeg prøvede at komme ind, det var, at det så lidt anderledes ud, når jeg skulle vælge, hvordan man kom ind. Mhmm. Og der var det, jeg skulle vælge en mulighed, der hedder browser vindue. Og det har jeg lige delt på siden og skrevet, hej vel browser, så kommer I ind uden appen fra computer, og så kan det være, det virker for nogen. Det er ik for sådan at tage tid med en masse tech-bviste, bare for at sige, det ka være det, vi bliver mødt med I dag, at den ser lidt anderledes ud.

Det gjorde den I hvert fald for mig. Okay, tak. Selv tak. Det er glad for, så lad os håbe, at dem, der ik kunne komme ind via linket, går ind og ser der. Så tak for Selv tak.

All right. Skal jeg... Ja. Camilla?

Ja hej, Kiser. Jamen jeg vil bare lige sige at det... Grunden til jeg ik ku komme ind, det var simpelthen fordi at kodeordet var ik var der. Det ka også være fordi du har glemt kode og jeg ku ik jeg ku ik huske kodeordet, men da jeg fik det at vide, så ku jeg jo godt huske det, ik? Men der var en, der lige skrev til mig inde I gruppen, så men Nej. Det ku I hvert fald være det også.

Det ved jeg så ik, men... Ja. Godt, tak. Absolut sidste afbrydelse. Hvad er kodeord? For skriver jeg også, så er der 2 muligheder at komme ind, og så tænker jeg, at vi kan overlade det til.

Hvad er kodeord? Ja, jeg har skrevet kodeord inde I Facebook gruppen 1 2 3 Ja. 5 6. Ja, forstår jeg. Det er godt.

Rigtig godt. Jeg tror, det der er sket, det er, at der er kommet et forkert link ud I den mail fra I morges. Så det tjekker jeg lige op på til næste gang. Men...

Ja, altså type 5. Har vi nogle femmere? Det har vi garanteret ikke, vel? Eller har vi det? Jep, vi har en enkelt. Fantastisk.

Er der nogen af os, som har families, som ligger det her familie eller nære venner eller ja. Ja. Eller vinger eller pile.

Ja. Okay, så jeg tænker at sige lidt om om den rejse, vi bliver inviteret ind I, og lidt om også hvordan jeg selv har oplevet den rejse det sidste halve år. Og så laver vi nogle små breakout rooms, så så I får lov til selv at reflektere også lidt, fordi som som otte'er, så har jeg jo en pil til til 5 og til 2. Og jeg har oplevet både 2 og 5 helt sindssygt meget I I mit fald her de sidste halve år. Og da jeg sådan sad og forberedte mig på type 5 5, så mærkede jeg, hvor meget det, jeg har oplevet, er rejsen for type 5, fordi det...

Altså det... Jeg har jo været ude I sådan en ufrivillig opløsning af alle mine tankestrukturer, hele min ekkostrukturer, alt det, jeg troede, jeg vidste, alt det, jeg troede, jeg forstod. Alting har ligesom været opløst, og jeg har følt mig død. Og og har sådan haft oplevelsen af at ligge på sådan 1 1 1 bund, ligesom en skovbund eller sådan at være enten brændt op eller oplyst. Og har virkelig sådan haft følelsen af, at den eneste måde jeg kan ære den her fuldstændig vanvittig rejse, det er at blive liggende og have tillid til, at noget dybere og noget større rejser mig eller rejser sig inden I mig, eller en 1 større visdom og en større kræft må ligesom være det, der rejser sig indefra. Og jeg havde nok ikke haft mod til at blive liggende så længe, hvis jeg ikke havde været tvunget til at blive liggende så længe.

Men men det jeg oplever, og noget af det, som Femeren virkelig repræsenterer, det er, at alle de ideer og værdier og forestillinger og ikke mindst præferencer, jeg havde før, er simpelthen væk. Og og ja, det er der... Altså det det det ligesom red væk på den mest smertefulde måde. Og der er en 1 frihed I det, forstået på den måde, at at så mange ting, som jeg før tillagde værdi og troede var vigtigt, og troede, jeg havde forstået eller skulle være på en bestemt måde, jeg har det bare slet ikke sådan mere.

Det det... Der er så mange ting, som faktisk overhovedet ikke er vigtige. Og så meget jeg forstår på en 2º måde nu, hvor jeg ingenting forstår. Et 1 eksempel er, at jeg I morgen tidlig eller klokken 4 I nat, skal have lufthavnen og og gå den portugisiske Camino. Og jeg har aldrig vandret før. Jeg er I top dårlig form.

Og før I tiden ville jeg have haft præferencer, som handlede om at skulle sove et godt sted og et smukt sted og på en god madras og være sikker på, at jeg ligesom kunne klare det, jeg skulle klare og alt sådan noget. Og det det er simpelthen fuldstændig ligegyldigt for mig nu. Jeg kan sagtens sove på en sovesal. Det er ikke vigtigt.

Jeg kan sagtens få ondt I benene. Det det er ikke vigtigt. Jeg kan også klare at få vabler. Så tager jeg et plaster på. Altså, er så mange ting, som som simpelthen ikke er vigtigt mere. Så havde jeg en session med med min healer I går, og så sagde hun sådan, at det kunne være en god ide at gå hen imod noget på sådan en tur. Altså ligesom sætte nogle nogle pejlemærker op, nogle indre pejlemærker.

Og og det det det gør jeg måske også og skriver det ned. Men det jeg mærker allerdybest det er, at jo mere jeg kan gå med ingenting... Altså jo mere jeg kan gå I den her femerens, man siger farven er sort, altså sådan en sort tomhed, og lade det opstå indefra, som skal opstå indefra, jo mere dybt og dedikeret gør jeg det her arbejde. Jeg er...

Der er noget inden I mig, som er super opmærksom på ikke at lave mentale præferencer eller ideer eller forestillinger om, hvor jeg skal hen, eller hvad der skal ske. Eller prøve at regne det ud. Fordi jeg mærker, at at der er en meget større... Der er simpelthen en meget større visdom I ikke at gøre det, hvis I forstår. Så hvis jeg hvis jeg nu med mit med mit egos...

Nu kalder jeg det afgangse, og altså jeg mener det ikke negativt eller sådan grimt om mig selv, fordi alle ego'er har den form for afgang, at vi tror, at vi ved noget. Men hvis jeg nu satte op for mig selv, at jeg gik imod en følelse af frihed eller lethed eller ro, eller hvad det nu end kunne være, så prøver jeg på ligesom at beslutte mig for, hvordan jeg gerne vil have, at tingene skal være, og hvor jeg gerne vil bevæge mig hen. Og det vil vi måske normalt sige, at det er, at det ikke også er en god at have en præference for at bevæge sig et godt sted hen. Og det siger heller ikke, det ikke er, og det kan også godt være, at jeg skriver nogle ting ned.

Men det jeg mærker endnu dybere, det er, at iboende, I vores sjæl, er en uendelig stor både visdom og kræft og lethed og styrke og glæde, som jeg har tillid til. Jeg har tillid til, at glæden og letheden og de ting, der skal komme, må komme af sig selv, hvis jeg aer at blive der hvor jeg er. Hvis jeg ikke pusser det eller ikke skubber til mig selv eller ikke laver nogle forestillinger eller ikke har præferencer for. Så det kunne også være en præference for, når jeg har gået de 10 dage og x antal kilometer, så har jeg en eller 2º følelse. Sådan sådan har jeg det. Jeg har ingen præferencer.

Det er, som det er. Jeg tager en dag ad gangen, et øjeblik ad gangen, og jeg ved ingenting. Og når det kan være svært for os, og det ville have været også utrolig svært for mig inden jeg nu er... Hvad skal man sige? Trunget I knæ, så er det jo fordi, at ikke... Det er jo ikke, fordi egoet...

Altså egoet prøver jo faktisk at hjælpe os. Egoet tror, at det er dets opgave at få os tilbage til sjælen. Så Egoet ved jo ikke, at der er en sjæl hjemme allerede, som I sig selv er nok. Det tror jeg, du skal prøve at få os tilbage. Så fra mit ego, I min I min femmere del, som vi jo alle sammen har, så tror jeg, jeg skal prøve at regne det ud eller forstå ting eller skabe ideer eller have holdninger eller overblik eller ja, på den måde skabe præferencer for ting.

Fordi jeg tror, at det kan give mig den fred, jeg søger nedenunder. Den den fred, den frihed, den ekspansion, der der ligger I at overgive sig. I at smelte ind I... Ja, smelte. Og ja, Giver det mening det, jeg siger?

Nej. Så så det kan være vigtigt at være opmærksom på, hvordan ser det ud med mine præferencer? De kan være så subtile og skjulte og ubevidste, at vi ikke engang rigtig hører dem som ideer eller holdninger, men ligger I vores handlinger. Hvad hvordan er det, jeg handler I verden?

Hvad er mine hvad er mine præferencer? Mine skjulte, ubevidste præferencer for at være I verden? Hvad gør jeg? Og hvad gør jeg ikke, som udtrykker de præferencer, jeg har? Eller vi kan gemme dem...

Vores præferencer for noget under værdier. Vi kan sige, om det er mine værdier, eller det er mine behov. Når alt er oplyst, hvad er så egentlig mine behov? Altså det det det det er et godt spørgsmål. Hvis alt er oplyst, hvad er så egentlig mine behov? Andet end at trække vejret og være I nuet, som det er.

Så oplyses måske også præferencer for, at for eksempel havde jeg 1 1 1 samtale I min tidligere dag, som var ked af, at hun ikke syntes, hun blev krediteret for hendes arbejde og havde en præference for at blive mere anerkendt for sit arbejde. Og skabte sådan, ja, en følelse af ked af det hed inde I sit eget system, fordi den her anerkendelse manglede. Men det er jo at have en præference for noget. Hvad nu hvis jeg bare gør, hvad jeg gør, uden gerne at ville ville noget bestemt med det? Andet end det eneste jeg virkelig ved, det er, at jeg er her for kærlighed.

Og hvordan det skal folde sig ud, hvis jeg nu ikke ved det, så så rigtig tit, når vi oplever noget, hvor vi måske ville tænke, det er I hvert fald ikke kærligt, eller det er svært for mig så at at følge det kald eller sådan, fordi nu møder jeg det her ukærlig menneske eller den her svære oplevelse, eller hvad det nu end kunne være. Hvis vi nu havde tillid til, at alt er gudomeligt og registreret, og jeg ved ingenting, og jeg behøver heller ikke at vide eller forstå. Gad vide, hvad der så ville ske? Så så hende, jeg skal ud og gå, Camilla hun med, hun havde siddet I en meditation, og så havde hun set os gå sammen. Det er en 1 kvinde, som var min klient for 22 år siden, og som jeg hjalp med sorg dengang.

Og så havde hun bare set, at vi sad sammen I et lille kapill på vejen der, og så skrev hun til mig, vil du med? Og min sjæl svarede bare ja. Og og den dag, vi mødtes tilfældigt, var var det præcis 34 år siden, hendes mor døde, som var den sorg, vi arbejdede sammen med dengang.

Og altså, hvis jeg nu ikke jeg... Hvis jeg nu ikke forstår noget og ikke prøver at regne noget ud, så så får jeg jo på en 2º måde og bare siger ja og går med. Så får jeg jo på en 2º måde mulighed for at opdage og forstå ting, jeg ellers ikke ville have opdaget og forstået. Ham, der skal køre vores bagage fra stedet til sted, hedder Jesus. Og og for et par dage siden ja, for et par dage siden var der en 1 af mine veninder, som besluttede sig for, at hun ville også med. Så nu er vi de 3 Maria'er, der går denne her pigremdsrute sammen, og Jesus kører vores bagage. Jesus bær vores bagage.

Altså kunne jeg jo aldrig selv have regnet ud eller forstået, eller og jeg og jeg har sådan en følelse af, det er det er gudomligt orkestreret, og det var aldrig sket uden mit fald. Og jeg ville til enhver tid bytte mit fald med med alt, hvad jeg opdager nu. Hvis jeg kunne bytte tilbage, så ville jeg gøre det. Men men det kan jeg jo ikke.

Så det jeg kan gøre, det er, at jeg kan jeg kan holde mig ydmyg og ikkevidende og blive I det space, så jeg kan opdage, hvad det er meningen, jeg skal opdage. Og forstå det, der er meningen, jeg skal forstå, hvis jeg nu ikke forstår noget. Ja, Anne Mette. Jamen, jeg er lige ved at tro, at det er nok, at jeg siger, at jeg oplever så stor synkronitet, så universet har humor. Altså det det er virkelig sådan.

Jo, jeg kan sige, at har I mit vindue et lille alder oprindeligt for mine faster, der gik igennem hendes meget svære leukæmi og heldigvis er overlevet en rosaquarts-engel. Havde jeg ku filme det lidt let, så havde jeg vist jer det, men der står en lille rosaquarts-engel med et lille amatøst hjerte og et lille peace time. Mhmm. Og det har ligesom ik kun handlet om mine fester den seneste tid. Der har været noget med det her fred, fred, hjerte, hjerter.

Der har været sådan noget meget sådan... Det hele havde noget med med indre fred at gøre. I går havde jeg virkelig brug for, at at altså at det det jeg jeg prøvede at sige før, det er det med at ligesom gå på det kald, fordi kaldet er der, og jeg kan fuldstændig stole på det, det der friskkald indefra, det er der, jeg starter. Jeg skal ikke herud og finde det. Nej.

Så meget, så jeg lavede mig en kop t, fordi jeg simpelthen ikke... Det var inden, jeg lagde mig på gulvet og sagde hjælp, jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Så lavede jeg mig en kop t, og jeg blev nødt til lige at ræse op, hvad der stod på den lille fine t-pose. Fordi den har jeg lagt ved det her alder. Der står pis is not the place og en outcom. Pise is a patway 2 walk og en ee moment.

Og det taler I hvert fald til mig. Og kurset I dag, det er også Guds fred og dermed kærlighedens fred. Ja. Der var også de der Maria synkron identiteter, alt fra min datter...

Min min søsters datters, hvor der bag på var mig, altså jomfru Maria på et lille guldhjerte og min søster, hun var sådan, hvad ska vi med hende, for hun er ik lige der... Altså sådan, hvor jeg er gudmor og vi stod der som sådan nogle... Jamen det er meget det her med den her fred. Nu ska jeg ik gå ud af en tangent. Det kan jeg godt lide, fordi jeg er meget associativ.

Jeg skal tilbage igen her, så I kan forstå, hvad jeg siger. Det jeg siger, det er, at jeg oplever enormt stor synkronitet I det her med, når det hele kan føles... Når det herude ligesom ik ka leve op til mit ønske om ro og indre fred, så har jeg det herinde, og det er så vildt, hver gang jeg går med det kald, og det er også lidt det, jeg hører dig sige her. Ja.

Og det er virkelig den vej, jeg skal lige nu og måske altid. Men det er så tydeligt lige nu, så det er helt utroligt. Ja. Hvaw. Tak og fantastisk lige med det t-brev til lige temaet I dag og.

Ja, så står så fint. Ja, så fint. Tak. Er der nogle andre, der har lyst til at dele noget eller sige noget? Hvordan...

Mærker I, når jeg når jeg taler om om det her med 55 rejse inde I inde I opløsningen? Når man taler om det essentielle nærogram, som I også får I den her måned, fordi I har lavet et interview med Claus Springborg om det. Og og og den sorte indik... Altså, farven sort, siger han og andre inden for det essentielle nær gram, hører måske særligt hjemme der I 5 og 8. 8, der det er sort og rød. Men... Og vi kan godt blive bange for for sort, fordi det det er den her sådan alt opslugende intethed.

Men når vi når vi tillader os eller tør at overgive os til den, så vil vi opdage, hvor hvor hvor fyldt den er I virkeligheden af af nærvær og og den der, ja, den der dybe fred, som som jo også kommer af at være fri for egoets ideer og præferencer og holdninger og meninger og og forsøge på at forstå og regne livet ud. Ja, Karen. Jeg kom lige med en strøtank på det med det sorte, fordi det er også sådan et... Altså man kan godt frygte det sorte, når vi arbejder så meget med også med I I equi med med lyset og vilde lyset og det er så attraktivt at tænke lys og I nogle meditative sammenhænge ka man godt sige, man sidder og lukker øjnene, og man er inde I mørket I det sorte, og og dermed så er du her og nu.

Der er sådan set ikke nogen steder at gå hen. Nej. Så så det er meget også den overgivelse, tænker jeg med at ligesom give sig hen til til nuet. Ja. Og og ikke, hvad kan man sige?

Ikke altså på en måde en bevægelse væk fra frygt, fordi at man hengiver sig til ikke selv at kunne... Hvad kan man sige? Bestemme vejen. Man er der allerede på en eller 2º måde. Ja, præcis.

Ja, var... Ja. Præcis. Det var faktisk fint. Ja, tak.

Rigtig fint sagt. Og og det er rigtigt det her med, at vi jo ikke uanset hvor meget vi prøver at forstå eller regne tingene ud, så kan bestemme vejen. Eller jeg synes også, altså, at den måde vi bedst forstår, type 5 repræsenterer også, hvordan vi for eksempel kan forstå et kursus I mirakler, fordi det repræsenterer den rejse, som som er I I Bibelen, hvor Jesus omformer sten til vand og vand til vin. Når vi forstår ting kun teoretisk eller fra hovedet, så er det det er stenniveauet. Og det gør vi jo uanset aner gramtype tit prøver at forstå ting og håber på, at vi med vores forståelse kan navigere I livet.

Og det næste niveau fra sten til vand er, når vi begynder sådan følelsesmæssigt eller med hjertet også at forstå ting. Men vand til vin er der, hvor vi hvor vi forstår ting uden at... Eller mærker genkender sandhed uden nødvendigvis at forstå det. Når vi siger ja til at kunne mærke genkendelsen af noget, som er sandt, uanset om vi forstår det eller ej. Det det er også den rejse, vi er på I den her måned og noget af det, jeg virkelig vil invitere jer til at lægge mærke til, fordi alle mennesker har de oplevelser.

Og jo bedre venner vi bliver med dem, altså jo mere vi kan lægge mærke til, hvad sker der inde I mig, når jeg genkender sandhed og kunne mærke den... Det er tit sådan en følelse af sådan en krystal... Altså sådan en klarhed indeni, så hvor alting bliver klart. Både tanker og følelser bliver klar.

Og også at have tillid til, at det er muligt, jeg ikke forstår det her. Det er også muligt, det slet ikke er inden for mine præferencer eller mit værdisæt. Men jeg ved, det er sandt. Så sådan et... Og bare sige ja til sådan en caminoturger. Hvis det havde været mig før I tiden, så ville jeg have tænkt over mine præferencer.

Og jeg ville have tænkt over 10000 ting, som jeg bare ikke er I stand til at tænke over mere. Og så siger jeg bare ja uden at vide eller forstå noget. Ja, jeg jeg tænker, at det kunne være fint at lave bare en lille øvelse I breakout rooms, og det jeg kunne have lyst til at invitere jer til, er at overveje med dig selv... Den den ingenting, I kunne I kunne tale om, er at fuldføre den her sætning, jeg foretrækker.

Jeg foretrækker. Jeg foretrækker solskind, jeg foretrækker godt selskab, jeg foretrækker whatever. Hvad end du kan komme I tanke om. Og så når du siger det, eller jeg foretrækker harmoni I min familie, jeg foretrækker alt, hvad alt, hvad du kan komme I tanke om, prøv at mærke, hvad det gør ved dig, når du siger det, jeg foretrækker noget. Hvad sker der indeni? Bare prøv at lægge mærke til det.

Så det det er den ene ting. Det er det ene spørgsmål. Ja, altså virkelig sådan sansemæssigt prøv at lægge mærke til, hvad sker der inde I det... Inde I dig, når du foretrækker noget, når du har præferencer for noget, når du gerne vil have, at tingene skal være på en bestemt måde, eller når du har holdninger til noget. Vi siger det tit som sådan en god ting, ik?

At have stærke holdninger og stærke værdier. Ja, men men de kan virkelig komme til at blokere for, at at sandhed og visdom kan lande inde I os. Det kan bare være sådan nogle skjold, vi holder op foran os. Hvor ved vi ikke rigtig lærer noget eller ikke rigtigt modtager den visdom livet kunne have til os? Eller hvor ved vi måske med sig ud på sådan ja, sjælens visdom eller det, sjælen allerede ved eller forstår.

I det hele taget med prøver at at regne ting ud, når når vi gør det, så risikerer vi at messe ud på på sand visdom, sand Guuiden I vores liv. Men men prøv bare at mærke efter inde I dig, hvordan det hvordan det føles. Jeg jeg jeg foretrækker, jeg har behov for, jeg vil gerne have, at tingene er på den her måde. Jeg ø... Og I virkeligheden kunne man også I den her put, jeg ønsker mig, eller jeg håber ind.

Jeg jeg har jeg har tænkt over det her I mange år med at sige, når jeg når jeg håber noget for nogen, hvorfor hvorfor gør jeg det? Altså jeg håber, du får en god sommer. Måske ville jeg være mere kærligt at sige... Jeg håber, at du må være nærværende med dit selv, med dit guddommelige selv I din sommer. Og have tillid til, at hvad end der møder dig I din sommer, så møder du det derfra.

Men selv det kunne være for meget at sige, at jeg håber det. Fordi hvorfor hvorfor håber jeg det for hvem og for hvad? For for hvis skyld. Giver det mening? Altså håb og ønsker kan spænde ben for vores tilladelse til at være I noget, som det er.

Ja, Annemitte. Kan man sige, at der alligevel... Fordi det det jeg... Med håb, der fornemmer jeg noget ego. Men med ønsker, der der fornemmer jeg, at jeg er I kontakt med noget sjældent lidt.

Er der lidt forskel alligevel? Fordi sådan hvis jeg ønsker noget, så ka det også være en appformation. Jeg ønsker kærlighed og glæde og nærvær, som er mine værdier. Altså der føler jeg ligesom, men jeg ved ik, om jeg bare passer noget, men der føler jeg, jeg er på på det lyse spor. Og hvis jeg håber noget...

Jeg håber de... Altså jeg håber... Så ligger der ligesom noget ikke- usikkerhed, hvor jeg oftest forsøger... Altså jeg prøver oftest at sige tror I stedet for. Altså jeg håber, det går godt for din far, så så synes jeg, det er en vigtig forskel at sige, jeg tror på, det går godt for din far, og det er fordi, så er jeg I tillidens lys på noget...

På en eller 2º måde, hvis det giver Det giver mening. Det giver mening. Og det er interessant at lege med ord, og jeg tænker også, det kan jo også være en udforskning, vi har sammen. Og I kunne lege med det her henover sommeren, mærke efter, hvad sker der, I er, når I bruger forskellige ord.

Fordi måske er vi ved også at udvikle et nyt sprog. Og at mærke hvilken betydning eller hvilken energi, der ligger bag de ord, vi bruger om forskellige ting. Så at kunne mærke det, når jeg bruger det ene eller det andet ord, hvor kommer jeg fra? Hvad udtrykker det stykke tid? Eftersom alt jo er energi, og der også ligger energi I de ord, vi bruger. Så ja, og det andet spørgsmål, I kan bruge I jeres Breakout rooms er at gå på opdagelse I de erfaringer, de oplevelser, du har med dig I dit liv allerede af sådan af oplevelser eller sådan en følelse af, det vidste jeg ikke, jeg vidste, men jeg vidste.

Altså hvad er din erfaring med visdom? Med erfaret visdom? Giver det mening de de 2 de 2 spørgsmål? Hvad sker der I dig, når du foretrækker noget? Bare mærk det, bare vær nysgerrig på det. Og den 2º er, hvad er din erfaring med visdom, med at fejret visdom, med at vide og genkende sandhed, som du måske ikke engang kan forklare eller forstår, du ved det bare?

Fra fra det her dybe sjæls sted. Så det jeg gør nu er, at jeg laver smårum med 2 3 I hver. Og jeg ved ikke, om... Er der nogen med her, som ikke har været med før på siden?

Enkelt. Velkommen. Så ja, altså jeg inviterer altid til, at at I kan gøre fuldstændig, hvad der føles rigtigt for jer. Og hvis man bare vil komme tilbage, når breakoutroomet er overstået, så kan man altid gøre det. Jeg tror dybt på, at det kan vi selv mærke. Og jeg ved, at at det kan være virkelig givtigt at have de der samtaler I mindre rum.

Og I virkeligheden, så så de der små møder, vi har med hinanden, handler måske... Altså selvfølgelig kan de her spørgsmål åbne op for noget og og åbne ind I noget. Men allermest handler de måske bare om at om at skabe nærvær og refleksion med med andre ligesindede. Så så det at være nærværende og åben og nysgerrig er måske det allervigtigste.

Og jeg tjekker bare lige ind I jeres rum, og jeg går ud igen, hvis I ikke har brug for mig. Så ignorerer I mig bare og snakker videre og ser lige på, hvad klokken er. Hvor lang tid har I brug for? Et kvarter, kunne kunne man sige det. Så så cirka 7 minutter...

Nej cirka... Ja, 5 eller 7 minutter afhængig af, om I er 2 eller 3 gruppen, kunne det fungere? Okay. Skriv ind I chatten, hvis der er nogle problemer med noget.

Og ellers så ses vi om et kvarter. God fornøjelse. Velkommen tilbage. Så så inden jeg lige svarer på spørgsmål, som som nogle af jer har stillet inde på Facebook I forvejen. Er der nogen, der har lyst til at at lige dele noget? Hvordan var det?

Hvordan var refleksionen? Hvad mærkede I? Du behøver heller ikke at dele den. Jeg vil egentlig gerne lige sige noget. Er det okay? Ja.

Jamen jeg synes det var en det var en interessant øvelse faktisk. Det her med at når jeg har en... Altså når jeg det det er ligesom når jeg forventer noget, så så så bliver mit ego jo tilfreds lige her og nu, men på længere sigt, der er det jo en eller 2º mangeltilstand, jeg og og mangel vil jo altid på en eller 2º måde bringe mig lidelse, fordi det er ik godt nok. Nuet, som det er, ik godt nok. Ja.

Ja, det var sådan set det, jeg fik ud af det, mens jeg sad faktisk. Mens vi sad og og talte om det, så var det faktisk de ting, der opstod I mit... Altså I min bevidsthed. Ja, men... Og og det er jo sandt og rigtig fint, det er mærket, Når når vi har præferencer, så risikerer vi at skuffe os selv.

Og vi tror, det er livet, der skuffer os eller andre mennesker, eller hvad det er en kolonne. Men måske er det I virkeligheden, fordi jeg har præferencer for, at noget skal folde sig ud på en bestemt måde. Hvis jeg nu var I stand til, at det er vi selvfølgelig ikke. Så det handler jo også rigtig meget om at møde os selv med kærligheden, når vi ikke er det. Men men men fra sjæl fra sjælsplanen er vi bare bare overgivet til til Gud, til kærlighed, til universet.

Og og derfor til til livet, som det folder sig ud. Og det er utrolig svært at forstå for egoet, og de tror, det har alle mulige opgaver. Men men bare en fin sådan opmærksomhed at få, hvad sker der for mig. Hvordan føles det at have præferencer for ting?

Og og hvad siger jeg indirekte om min tillid til det til livet? Til det guddomelige? Jeg vil gerne have, det skal gå på den her måde. Ja. Tak Camilla Mette.

Du er muted endnu. Stadigvæk intet. Skal se, om jeg kan ommyge der? Der var den måske. Ja, nu var jo da.

Nå, altså, jo mere jeg sad og snakkede om, jeg foretrækker det her, jeg foretrækker det her, jo mere tænker, det passer ikke, det passer ikke, det passer ikke. Ja. Så jeg mærkede, at det er mit ego, der foretrækker, det er magighed, det er det er let. Nem. Ja.

Og det... Jeg bliver I komfortzone. Jeg er ude... Jeg bliver klogere. Jeg får ik viden.

Så det er ikke sandt. Nej. Wow, hvor stort at mærke det. Ja, det var lidt vildt. Ja, og at opdage, som du siger, hvem er det, der foretrækker det?

Altså hvem hvem foretrækker hvad? Det er ikke min sjæl I hvert fald. Nej. Nej.

Så ja. Præcis. Og og fedt det der med at kunne mærke, altså er det overhovedet sandt? Er det overhovedet sandt? Og hvilke konsekvenser har det for mig, når jeg tror på det?

Ja, og så havde jeg sådan noget med, jeg er jo den det er gammelt, men jeg har det stadigvæk. Jeg er jo sådan en type, der ikke tager på festival, eller jeg er sådan en, der tager charterejser, eller altså ja, må jeg tænke, det passer, ik? Nej. Nej. Nej, så sikkert en frihed, der er I at vide noget om, hvem jeg er, eller hvad mine præferencer er, eller...

Jeg jeg tager hele tiden mig selv I at sige nu sådan, engang ville jeg have... Også hvis folk spørger mig, hvad synes du om det, eller hvad vil du gerne med det, eller dine præferencer med det, så jeg sådan lidt... Engang ville det have været sådan sådan og sådan, men nu ved jeg det ikke. Jeg tænkte meget på, det snakkede jeg med endelig om, det her med en overgang øvet mig I at spørge min sjæl, ja eller ej, og så tage 1º indskydelse. Ja. Og 1º indskydelse, det er som regel ikke den, hvor jeg vil sige, jeg foretrækker app.

Nej. Det er det modsatte. Ja. Præcis. Og det kan sagtens være en adskillelse, som ikke ikke ikke er til at forstå, og som vores ego ikke vil have nogen præferencer for.

Præcis. Ja. Ja. Tak, Mette. Anne Mette.

Ja, vi talte I gruppen. Rigtig spændende og igen med synkronitet om det her. Og så når vi gik ud af gruppen, så pludselig så ku jeg mærke, at der var et lag til I mig, som pludselig gjorde det hele mere kompliceret. Så undskyld for det, men nu siger jeg lige, hvordan jeg tænkte.

Og når jeg siger undskyld så for det, så det fordi der er risiko for, I også bliver forvirret af det. Men den der romantiske kærlighed der, der må man jo godt foretrække ud fra behov eller har man behov eller noget, man tror? Altså jeg jeg foretrækker, at min romantiske relation er kærlig og understøttende. Sådan må jeg jo godt det. Men men måske er det, jeg så ska være nysgerrig på. Er det så vigtigt, om han ringer meget?

Eller er det, at jeg ligesom kigger med nysgerrige øjne gennem kærlighed på ham? Hvis han ikke ringer så meget og ligesom... Og kigger på de her, altså, IFFS princippet med mine dele. Hvad er det, der går I gang? Jeg ved godt, det det kan lyde lidt basalt, men det er faktisk ret kompliceret for mig det her med, jeg kan godt forstå det, og jeg kan godt mærke det, hvis vi snakker om sådan noget, jeg foretrækker at være effektive på mit arbejde.

Altså der kan jeg godt ligesom... Men men når man når man når man taler noget så sårbart som en 1 kærlighedsrelation, en romanisk relation, så synes jeg godt nok, at der opstår nogen... Jamen, jeg jeg ka godt blive lidt forvirret. Mhmm. Ja, det forstår jeg rigtig godt.

Og det er jo også fordi, at tænker jeg, at egoet tror, at det må I hvert fald altså jo være vigtigt I det... I sådan nogle vigtige ting. Men men men det, jeg mærker er, at hvis hvis det er sandt, at sjælen er ubetinget kærlighed og visdom og fred, så det jeg det jeg længes efter, det bor allerede inden I mig. Mhmm.

Og jo mere jeg opholder mig der, jo mere naturligt vil jeg måske være med andre derfra. Ja. Det lever lever op til mine præferencer. Ja, så så så kan det altid være interessant at undersøge, hvis det hele nu er gudomeligt orkestreret, og han ikke skriver nok for eksempel, Og det hele er guddommeligt orkestreret. Hvad er så... Hvad er det så...

Hvad kalder det så på inde I mig? Mhmm. Ja. Og det må man have tillid til, man finder ud af.

Ja, altså ved ved måske undersøge, hvilke hvilke følelser eller tilstand opstår, når man... Hvis han for eksempel ikke skriver nok. Det kunne være, jeg har ingen ide om, hvad der opstår, men nu det... Så nu snakker jeg bare om os alle sammen, men vi kunne blive usikre eller... Ja, ikke følge os skrue nok, eller hvad ved jeg? Og det er ikke nødvendigvis kun.

Det ku også være I andre relationer. Jeg havde sådan et fint eksempel med en 1 veninde, som skal med ud at gå her på Kemienoen, og så havde vi skrevet sammen om, at vi skulle mødes inde I en butik. Men hun havde ikke fået beskeden. Og og så da hun opdager, vi er derinde, så føler hun så pludselig sådan helt... Altså hun bliver helt usikker sådan og bliver også bange for at blive... Hun bliver simpelthen usikker.

Og så siger hun det bare, ej, jeg bliver så usikker, og det går lige ind I noget gammelt inde I mig. Og så siger jeg bare, norske, det var synd, du lige fik det sådan. Og så så var det ligesom bare slut, så oplyste det sig. Men man kunne godt have sagt det her...

At hun kunne have haft en præference for at have fået den besked og ikke skulle føle sig usikker. Ja, hvis vi ikke tror på, at at tingene er, som de skal være, så kunne det være sådan, hvis vi tror, det er meningen, at noget udenfor skal give os den form for sikkerhed. Ja. Og og det tror vi, for det tror egoet. Og vi er alle sammen egoer og kroppe I det her liv også. Så så det vil hele tiden være den rejse.

Ja. Svarede jeg? Ja, totalt. Men det er stadig svært.

Men det gjorde du. Du gik lige ind I det med på bordet. Ja, svært. Det er Eller det føles bare som man øver sig og øver sig og øver sig. Ja.

Kurset siger, at ik er noget, der er svært. Og Ja. Jeg ska jo heller reklamere, det er svært. Det var svært. Nu nu...

Det går fremad. Det er let. Nej. Mhmm. Ja, tak.

Ja, selv tak. Det ka I hvert fald være, hver gang vi har modstand på noget, eller vil ønske, at nogen eller noget var anderledes, kan det være interessant at gå på opdagelse I, hvorfor har jeg den præference? Hvad er det, mit ego tror, det vil opnå med den præference? Og hvis det nu er, at at nogen uden for mig sikrer sig, at jeg føler mig god nok eller elsket, eller hvad det nu kunne være, så hvad er det, mit ego prøver at sikre sig? Jamen, det er, jeg føler mig elsket og god nok.

Men hvis det nu ikke er nødvendigt, fordi den den følelse er allerede inden I mig. Kan kan I se det? Altså, ego's mission er jo god nok. Det tror det er, at det det det er på en nødvendig mission for at komme tilbage til os om toer. Så så er det det, der er missionen. Det er at komme tilbage til en følelse af, at jeg er elskelig.

Ja. Så hver gang nogen ikke giver os det, er det I virkeligheden en invitation til at komme tilbage til det. Og så kan man sige, når man så... Hvad så skal man så være ligeglad med, om man har relationer, der ikke giver en kærlighed.

Nej, men det er ikke det er ikke det er ikke det er ikke så vigtigt, det er ikke så det er ikke så relevant I virkeligheden. Det, der er relevant, og det, der er vigtigt, og det, vi kan gøre noget ved, det er vores egen indre rejse I det. Giver det mening? Ligesom jeg havde en samtale med min veninde, som ikke er så god til at sige fra. Hun skulle øve sig I at sige fra og mærke sin vrede mere og alle sådan nogle ting.

Og jeg er helt enig. Det det skal hun. Og så snakkede jeg om, hvad hun skulle sige til nogle mennesker og sådan... Men det jeg sagde til hende, det er, det det det er godt at kunne det, og det det er også måske vigtigt, men men det er vigtigt, fordi at du derved viser dig, at du har dig. Du kan blive tryg I din relation med dig. Det det er ikke vigtigt, om du får de andre til at forstå, at de har overskredet den grænse, eller at det er ikke det, der er vigtigt, fordi det vil de forstå eller ikke forstå, eller så vil der være nogle andre.

Er din relation med dig, der er vigtig. Og de spejler noget I din relation med dig, når de overskrider en grænse. Det er det, der er interessant.

Giver det mening? Mhmm. All right. Så jeg tænker, at jeg vil lige prøve at se, om jeg kan svare på... Der var et par spørgsmål.

Måske har jeg allerede svaret på det. Måske har vi allerede snakket om det. Jeg ved det ikke. Mette, Christine, Lind, er du her Mette, nej, det tror jeg ikke. Men du skriver, at at der foregår en masse nyt, og hvordan kan vi... Altså, hvordan kan vi være I overgange fra det velkendte til noget nyt og usikkert? Ting, der skal afsluttes, og hvordan er vi det og bevarer tilliden?

Og og faktisk vil jeg sige, at Jane, er du med? Jane havde også et spørgsmål om, hvordan man opretholder til... Altså også I virkeligheden opretholder tilliden.

Og og egentlig så så så repræsenterer femeren måske for os alle sammen tilliden til eller følelsen af at kunne stå på sådan et grundløst grundlag I livet. Hvordan hvordan gør jeg det? Fordi livet er en lang række af forandringer og overgange. Vi... Og fordi det er så svært for os at være I at have tillid til, at det kan flyde, og at vi kan flyde med det, så laver vi en illusion om, at vi står på et fast grundlag og på et plateau og på et eller andet, som er sikkert, nu står jeg her. Og det vi tror sikkert, det er noget udenfor os. Det er vores økonomi, det er vores bolig, det er vores relationer.

Det det er altid sådan, okay, nu har jeg et godt sikkert grundlag her, jeg kan stå på. Og når der så sker noget med det, når det er I forandring, så følger vi os usikre. Fordi vi tror, det er det, der er vores grundlag.

Og hvis hvis nogen kan tale mere om det lige nu, så er det mig, fordi hele mit ydre liv vakler. Så jeg er nødt til jeg er nødt til at finde det grundlag inde I mig selv. Jeg jeg har simpelthen ikke noget ved, at enten falder jeg ud over en skrald, og det har jeg allerede gjort og ladet mig ligge der. Og så er jeg nødt til at mærke, at I det grundløse I den... Altså man ku også sige en overgang fra noget til noget andet er stedet at være.

I stedet for, at jeg er på vej et sted hen, hvor jeg har mere fast grund under fødderne. Jeg er på vej et sted hen, hvor mit liv er på en bestemt måde eller er på en 2º måde, end det er nu. Nej, livet er lige nu, og det grundløse grundlag under mine fødder er det, jeg har lige nu. Og det er det, der er. Og måske er det I virkeligheden det, der er der hele tiden for os alle sammen. Men vi kan have illusioner om, at det er anderledes og og være bange for at miste, miste fundamentet, bange for overgange, bange for forandringer I livet. Men alting forandrer sig hele tiden, om vi vil det eller ej.

Så så det, der er spørgsmålet, er ikke, om det kan lade sig gøre eller ikke kan lade sig gøre. Det vil ske for os, og en dag, så er alle os, der sidder her også, er vi her ikke længere. Og dem, vi elsker, er her ikke længere. Det er 100 procent sikkert.

Så hvad så hvad kan vi gøre med det? Vi vi vi kan lære os at finde... Det sikre grundlag inden I os selv, I sjælen. Og have tillid til det flow, der er I livet.

Også når det føles som om, at at det at det går helt forkert. Forstår I? Giver det mening? Jeg tror også, Camilla, du havde også et spørgsmål. Jeg jeg ved ikke, om jeg har svaret på det.

Og ja, har jeg det mon? I I det, jeg har sagt. Jeg har sådan lidt en følelse af, at at jeg måske har svaret på jeres spørgsmål. Men ellers så lad mig det vide. Og og måske noget af det, der er allervigtigste, det er med med de spørgsmål, I og vi har. Kan vi kan vi bare være med dem?

Jeg talte med en 2º veninde den 2º dag, som står I et sted, hvor hun skal afklare noget vigtigt I sit liv og ikke lige ved det, ikke kan finde ud af hvilken retning, hun skal gå. Og så sagde jeg til hende, måske bare vær der. Måske er det et godt sted at være, hvor du ikke ved noget, og hvor du ikke kender retningen. Bare bli der. Bliv der, bli der, bli der.

Afvent. Lad det komme indefra. Tit skubber vi os selv hen til et sted med afklaring eller forståelse eller retning eller sådan. Og hvis nogen af her ved, hvad de snakker om, så så er det er min af her gramtype. Altså jeg har været mester I det. Så jeg ved godt, hvordan det er at have en psykologi, der gerne vil det.

Og det er en illusion. Så hvordan kan vi få sikkerhed og tryghed og følelse af af grundlag og visdom, hvis det er en illusion? Men det kan vi, når vi forankrede os I vores I vores sjæl, I selve, I I den... I det store jeg.

Giver det mening? Nej, så en invitation ind I ikke at vide noget. Og læg mærke til, hvad I hvad I ved, når I ikke ved noget. Læg mærke til den visdom, I indeholder, når I ikke ved noget. Det kan også være at gå på opdagelse, I ikke gad vide, om der er noget I har vidst, 3 var børn uden at vide, at I forstod det. For nylig blev blev jeg inviteret ind I sådan en øvelse, hvor vi hvor vi var en lille gruppe, der gik på opdagelse I, hvilke barndoms eventyr betød særligt meget for os, da vi var børn og gad vide hvorfor.

Og og det, der betød allermest for mig, som hornede mig, det var den lille pige med faldsstikkerne. Og så... Og det var der andre, der havde også, men de huskede andre ting. Det jeg huskede, det var, hun skulle redde sin bedstemors, og hun var for lille til den opgave.

Og og afmægtige, og bedstemoren lå derhjemme og var ved at dø. Og hun havde simpelthen ikke... Hun var ikke stor nok, hun havde ikke kræfter nok. Hun kunne hun kunne ikke hun kunne ikke redde hende. Hun kunne ikke bestemme hendes retning.

Verden for sig selv eller for hendes bedstemur. Det var det. Altså jeg kunne slet ikke bære, hvordan er man I livet, når man ikke kan påvirke og bestemme, om dem man elsker dør for en. Og jeg bad til Gud, da jeg var barn hele tiden, om at mine forældre og mine søskende og dem jeg elskede ikke må dø, og der ikke måtte være krig I verden, at der ikke måtte være mennesker, der der sultne. Altså jeg kunne simpelthen ikke holde ud, hvor lille min kræft var.

Så jeg så jeg bad hele tiden, og og det lille pige med forårssikkerhed, altså jeg græd til den. Men det var den det var den følelse, det var det på afmagten. Og hvis jeg... Og nu I den situation, jeg sidder I nu, så tænker jeg, noget I mig har noget I mig har været på den rejse hele mit liv I at I at overgive mig til noget, som er større end mig og forstå, det det er sandt nok. Jeg... Det har jeg ikke magten til.

Ja, det det har jeg ikke magten til. Men jeg kan... Og og måske først når jeg forstår, at det har jeg ikke. Og det er jeg ikke stor nok til. Tit når vi er I knæ, eller når vi ikke ved eller ikke forstår eller ikke gør os umage, eller alt det vi gør med vores personlighedstyper, kan vi først rigtig få adgang til det, vi er for at få adgang til.

Og man kan sige, hvis jeg har signet op til at lære noget om overgivelse, så så tager jeg den godt nok. Og og jeg har en følelse af, det har min sjæl hele tiden vidst. Hvorfor var jeg så påvirket af det? Hvorfor vil du være på knæ som barn og bad til Gud?

Please, du må simpelthen hjælpe mig med det her livsprojekt. Altså, hvad skal jeg gøre? Hvordan skal jeg styre det? Giver det mening? Se, den kunne I også have med jer. Gad vide, om der er noget, I I virkeligheden altid har vidst uden at vide det?

Ja. Nogle gange har jeg lyst til bare sige et 1 enkelt ord. Bare lige hvordan man mærker Jenny lige nu. Jeg ved godt, at vores tid er gået. Skal vi lige tjekke her.

Det kunne bare lige være at høre en enkelt stemme. Sådan nogen, der har lyst til det. Anne Lee.

Du er muted. Ja, nå jeg tror jeg er unjuted du, ik? Ja. Jeg jeg tænker sådan for mig, er er forskellen... Det der med, at jeg lever livet, eller at livet lever mig. Ja, hvor er det smukt sagt.

Ikke og det og det der der der kommer jeg ind og og altså det når jeg er der, hvor jeg lader livet leve mig, så er jeg så tæt på min sjæl, tænker jeg, som jeg kan komme. Ja. Ikke? Og det er også det, du siger den der. Det er det er en overgivelse.

Ja. Det var sådan det, der der poppede op I mit. Ja, det kunne ikke sige. Smukt. Det kunne ikke sige smust. Og det er I øvrigt også jo toerenens vej at opgive stolthed.

Mhmm. Og lytte til universets vilje, eller altså holy well. Ja. Af er toerenens vej.

Ja. Og og ja er det hvem er det, der lever mit liv? Ja. Det er livet, der lever mig. Præcis.

Og det der med at overgive sig til det og lade sig føre det, det er fantastisk, når det lykkes. Og det lykkes mere og mere, når man når man når man det er en af de ting, jeg ved. Ja, ja. Ja, at det er sådan, det fungerer den vej rundt, ikke?

Fungerer. Ja. Fantastisk, at vi kan at vi kan dele det med hinanden og øve os sammen. Ja. Tak. Og og jeg kom sådan til at tænke på en...

Der var en ting mere, jeg tænkte, da du da du startede med at snakke om mørke, og vi havde sådan, og hvor det helt helt spontant popper op I mig. Lyset, det følges ud af mørke. Ja. Og det og det er virkelig sandt, det gør det. Ja, det gør så.

Det gør det. Og og det er jo det, det er jo det, vi vi alle sammen hele tiden med de der med de ting, vi gennemlever. Det er jo det, vi vi... Ja, det er jo det, vi vi oplever der egentlig. Ja.

Ja. Men vi er men vi bliver men det det er rigtigt, vi bliver... Vi kan blive bange for mørket, og vi ser ikke, at at det er vores lys, der fødes ud af det. Nej, præcis. Ja.

Præcis. Så nogle gange skal vi tvinges ind I mørket for at gøre den opdagelse. Ja. Og så synes jeg jo, at når vi... Altså det bliver vi jo på forskellige planer alle sammen igennem vores liv.

Og så synes jeg jo, det er så smukt at have følgeskab af andre, som som ved det. Altså som ved det ikke 100 procent sikkert. Når vi når vi selv står derinde og ikke kan finde ud, og der bare er mørkt. Ja.

Ja. Ja. Tak for hjælpen. Tak alle sammen for at være med på den her rejse. Ja, altså hvis I har lyst, så del I meget gerne inde på Facebook siden, hvad I oplever og opdager og inspirere hinanden.

Både jeg og jeg tænker, at alle de andre vil helt vildt gerne høre om jeres rejser. Så ja, jeg håber, I får en... Hvad håber jeg? En åben ikke... Ikkevidende, nysgerrig rejse ind I ind I femeren. Og og at måske kunne vi støtte hinanden I at have modet til at opholde os lidt længere det sted, hvor vi ikke ved og ikke forstår og ikke har regnet den ud.

Sådan så dybere visdom kan lande I os. Og det tror jeg også nogle gange, vi har brug for hinanden til, ikke? Og at have nogle nogle, som vi kan læne os ind I, som ved, den visdom bor I dig. Som ved det... Det gør den 100 procent sikkert.

Så kan det være lidt nemmere nogle gange at blive der. Se, okay, jeg afventer, jeg afventer, jeg afventer. Jeg lytter. Så det er også noget I den her måned, den plejer at lytte.

Alright, så vi ses. Ja, I får, som som altid har nær sagt, noget fra mig hver mandag. Og jeg tænker også, at det... Jeg har I hvert fald taget sådan en mikrofon med på min... Ned I min rygsæk. Så jeg tænker, at jeg måske kunne gå og tale lidt, og så så kan det være, jeg lægger noget af det ind til jer. Men jeg ved jo ingenting, så jeg ved ikke, hvad der sker, Eller om jeg har noget at sige, eller om der kommer noget som helst, vi får sent.

Men tak for nu. Og hvis I har lyst til at mute jer og bare lige sige hej og høre jeres stemme, så kunne det være dejligt.

Et år med 'Enneagrammet' og 'Et kursus i mirakler' (STC 2024)

Kursusindhold

Et år med 'Enneagrammet' og 'Et kursus i mirakler'

De fire leveregler

Zoom møde: Om Type 5 & at holde sig modtagelig for guddommelig visdom

2 kommentarer

Skriv en kommentar