Medlemmer
Katrine Mølgaard
Facebook: | www.facebook.com/katrine.molgaard |
---|---|
Tidszone: | Copenhagen |
Blev medlem: | 26/06-2023 |
Om Katrine
Hej alle! Jeg er 35 år, single og fra Virum på Sjælland. Jeg er uddannet sygeplejerske, men har lavet en u-vending og studerer nu en bachelor ved Københavns Universitet.
I 2012 var første gang jeg vendte blikket indad og erkendte at jeg var voldsomt stresset og havde konstant angst på arbejdet. Jeg valgte arbejdet som sygeplejerske fra og har i stedet valgt min nye uddannelse til, hvilket er den bedste beslutning jeg har truffet i mit liv!
I forhold til spisning og min krop, så har jeg siden jeg var ca. 10 år haft problemer med for mange kilo på kroppen og dengang blev det påpeget meget strikst af sundhedsplejersken foran hele klassen, så jeg har altid forbundet min krop med noget andre må pege fingre af (uanset om jeg ser det eller ej) og at jeg skal hade min krop så længe den ser ud som den gør. Denne oplevelse ændrede ikke på at jeg tog mere og mere på gennem min opvækst - og min mor forsøgte at hjælpe mig med alle mulige slankekure (fx kun at måtte spise æg og gulerødder i 3 dage eller weight watchers, hvor lever var en fast del af menuen…bvadr). Intet af det hjalp i det lange løb og gennem årene er kiloene stille og roligt krøbet på, samt flere og flere slankekure prøvet af!
Inden jeg blev stresset havde jeg tabt 20 kg ved hjælp af en diætist og havde det egentlig godt med min krop på det tidspunkt, men perioden med stress gjorde at alle de gode tips og restriktioner ift. vægttab blev tilsidesat, hvilket øgede både vægten og den dårlige samvittighed over ikke at følge de anvisninger jeg havde fået. Efter jeg startede mit nye studie tabte jeg igen 25 kg, men så ramlede jeg ind i et hårdt semester i efteråret sidste år, hvor jeg samtidig skulle flytte og ud at rejse, så den “kontrollerede” spisning blev igen tilsidesat og mange af kiloene er siden krøbet på igen. Min krop har i alle årene fået en hård medfart og en masse skældsord af min indre kritiker, så mit ønske er virkelig at lære at gøre op med kritikeren og lære hvad det er i mit liv der gør at den kommer op i mig - samt at elske min krop som den ser ud, lige nu.