Medlemmer

Vicky Eriksen

Om Vicky

Vicky Eriksen Coachings passion og vision er først og fremmest at hjælpe dig til at leve et liv uden stress, et liv i balance, et liv med glæde, nærvær og indre ro.

Jeg startede mit livs rejse i november 2016, da jeg tog en beslutning om at være et menneske, som jeg selv kunne respektere.

Efter flere års ansættelse som sygeplejerske i et presset dansk sundhedsvæsen, oplevede jeg dagligt at overskride mine egne grænser. Jeg havde svært ved at forene familie- og arbejdsliv. Dette medførte en ubalance i mit liv hvor jeg bl.a. ignorerede min ”mavefornemmelse”, mine behov og havde svært ved at finde ro og glæde, i såvel privat- og arbejdsliv, hvilket resulterede i at jeg levede et liv i mellemtilfredshed og blev stresset.

Min drøm, min mission er, at være den person jeg manglede, da jeg var stresset – en person som kan hjælpe andre mennesker ud af stressen og mellemtilfredsheden.

Jeg kan bl.a. hjælpe dig til at finde vejen ud af et liv i stress og mellemtilfredshed:

  • Ved at lære dig at mærke din stresssignaler og finde årsagerne til din stress.
  • Ved at give dig redskaber til at håndtere og forebygge stress.
  • Ved at du lærer og integrerer begreberne accept og PYT.
  • Ved at hjælpe dig til at klarlægge dine værdier.
  • Ved at hjælpe dig til at få fokus på dit liv.

Hvem er jeg?
Jeg hedder Vicky Eriksen. Jeg er certificeret Stresscoach fra Forebyg Stress og certificeret Life & Businesscoach fra Manning Inspire.

Jeg er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har over 15 års erfaring i at hjælpe og kommunikere med mennesker som befinder sig i stressende livssituationer. Som sygeplejerske besidder jeg stor ekspertise i at vurdere og hjælpe det enkelte menneske ud fra et fysiologisk og psykologisk perspektiv. Senest 13 års erfaring fra kræftafdelingen på OUH, hvor jeg har taget mig af kræftpatienter og deres pårørende.

Privat har jeg dannet par med min mand Jan gennem de sidste 17 år og sammen har vi 2 skønne børn. ​

Mine værdier er at føle kærlighed, glæde, nærvær, ro og balance i mit liv – hver dag! Men det kommer ikke af sig selv – det er et aktivt valg, der kræver prioritering, investering og at du tager ansvar for dit liv.

Livet er nu, Lev det, Nyd det, Elsk det – Livet er for kort til stress og mellemtilfredshed.

Jeg elsker, at hjælpe og støtte andre mennesker i at blive stressfri, således at de igen finder glæden i deres liv.

Jeg kan også hjælpe dig til at blive stressfri – Kontakt mig og hør nærmere.

 

 

 

 
 

Badges

Indlæg og kommentarer

Ingen indlæg eller kommentarer endnu.